Janne A. Sørensen har i samarbejde med Autismecenter Vest udgivet bogen Er jeg blevet skør?
Er jeg blevet skør? er en samling gribende tekster, hvor Janne A. Sørensen på sin egen umiddelbare måde deler viden om, hvordan børn og unge med autisme har det indeni.
Gennem essays, digte og tegninger giver forfatteren sprog til tanker, følelser og hændelser, som ellers kan være svære at sætte ord på, men de er ikke enestående – desværre!
Læseren inviteres til at forholde sig til problemstillinger, der var lettere at lukke øjnene for.
Janne A. Sørensen er ligefrem, og læsningen er til tider både barsk og hjerteskærende. Alligevel er der håb. Teksterne giver stof til eftertanke og mod til at skabe forandring.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes